Opgaver udføres på freelancebasis indenfor tilskæring, syteknik og design. Jeg har stor erfaring med at omsætte andres idéer til virkelighed og er god til at formidle til forskellige samarbejdspartnere. Jeg glider nemt ind i et firmas kultur og hverdag, og vil gøre mit bedste for at løse opgaven perfekt.
Tilskæring og syteknik
Min stærke side er at skabe velsiddende pasformer, der matcher kundegruppens former og dermed øger salget. Jeg kan tilbyde jer mange års erfaring med tilskæring, fitting, graduering og arbejder både med almindelig mønsterudvikling og efter målskemaer. Yderligere har jeg sans for detaljer, stor viden om materialer og arbejder rutineret med alle produkt grupper. Ligeledes kan jeg tilbyde syteknisk rådgivning i forhold til både design og konstruktion. Jeg har beskæftiget mig med tilskæring og syteknik i mange år.
Tekstilviden
Jeg har solid teknisk, visuel og funktionel viden om tekstiler. Min viden dækker over naturfibre, regenererede fibre, kemofibre, vævninger, strikkonstruktioner, non woven og vaskebehandlinger.