Dusty Rose

Kategori:

Elegant bluse med Art Deco udsmykning. Modellen er let tætsiddende og ærmet har høj ærmekuppel. Blusen strikkes nedefra og op på rundpind, men frem og tilbage. Forstykke, ryg og ærmer strikkes hver for sig. Der anvendes gobelinstrik/Intarsia efter diagram. For at give bedre pasform, er der er forskel på ærmegab på for- og bagstykke. Bemærk at ærmegabet formes om skulderen – strikkes ikke lige op. Skuldrene skrånes med vendepinde og strikkes sammen. Strikkes på pind 3 og 3½. Der afsluttes med en 2½ cm bred dobbelt ribkant i halsen. Rib: 1 r, 1 vr.

Ease: Cirka +3 cm.

Montering: Hæftning af ender, sammensyning, hækling med guldgarn og isyning af knapper.

Sværhedsgrad: Over middel.

Størrelser:  36 (38) 40 (42) 44
Overvidde: 84 (88) 92 (96) 100 cm

Bluse længde: 61 (62) 63 (64) 65 cm
Ærme længde: 25 (26) 27 (28) 29 cm

Garn forbrug:
Filcolana Pernilla: 100% Peruvian highland wool.
Bundfarve: Nougat 973 (melange):
4 (4-5) 5 (5) 5-6 ngl
Farve 1: Oatmeal 978 (melange):
1 ngl./forbrug: ca 30 meter
Farve 2: Ranunculus 830 (melange):
1 ngl./forbrug: ca 25 gr.

Dekoration
Guldgarn: Lurexgarn fra Lammy Yarns. Farve 02. 100% polyester. Nøgle af 25 gr. Forbrug: ca 6 meter
Knapper: 4 metal guld “knapper” størrelse 2,5 cm i diameter. Fra Beadhouse i Købehavn.

Rundpind: 3 og 3½ (80 cm) og 3 hjælpepinde.
Hæklenål:

Strikkefasthed:
Glatstrik på p 3½: 10 x 10 cm = 24 m x 34 rk

Strikkefastheden skal overholdes. Passer den ikke, må der prøves med grovere eller finere pinde.

Kantmasker: Opskriften er incl 1 kantmaske i hver side.

Maskemarkører: Der bruges maskemarkører ved midten af diagram og ved skuldre.