Funky slipover

Kategori:

Funky slipover strikket af restegarn i 70´er stil. Modellen er let tætsiddende og strikkes nedefra og op på rundpind. Deles ved ærmegab og strikkes frem og tilbage resten af arbejdet. For bedre pasform, er der er forskel på ærmegab på for- og bagstykke. Ærmegabet formes let om skulderen – strikkes ikke lige op. Skuldrene skrånes med vendepinde og strikkes sammen. Halsrib og ærmegabsrib samles op langs med kanten og er dobbelt. Den strikkes ned eller syes fast på bagsiden. Rib: 1 r, 1 vr. Ease: Cirka +2 cm ved brystvidde. Montering: Hæftning af ender – og der er mange. Strikkes på pind 4 mm. Sværhedsgrad: Middel.

Pris: 50 kr. Ønsker du at købe opskriften, så send mig en besked. Den sendes til dig som PDF.

Garn: Brug uldgarn med en løbelængde på cirka 125 m pr. 50 gr. Hvis du ikke har restegarn, kan du som alternativ bruge Jensen Yarn fra Isager. Du skal bruge en silk mohair med en løbelængde på cirka 210 m pr. 25 gr.

Garn forbrug:
Bundfarve: 2½ nøgler Fonty Tartan 100% uld, farve 2015 (grøn) løbelænge 140 m på 50 gr.
1½ nøgle Gepard Super Kid Mohair, farve 880 (flaskegrøn) løbelænge 210 m på 25 gr.

Farve 1: 1 nøgle Rowan Tweed, farve mørkeblå, løbelænge 118 m på 50 gr.
½ nøgle Isager Silk Mohair, farve 100, løbelænge 212 m på 25 gr.

Farve 2: 1 nøgle Rowan Tweed, farve dueblå, løbelænge 118 m på 50 gr.
½ nøgle Sesia Vivienne Silk Mohair, farve 1364, løbelænge 210 m på 25 gr.

Farve 3: ½ nøgle Isager Jensen Yarn 100% uld, farve 19 (koral) løbelænge 125 m på 50 gr.
½ nøgler Gepard Super Kid Mohair, farve 459 (portvin) løbelænge 210 m på 25 gr.

Rundpind: 3,5 mm og 4,0 mm (80 cm)

Strikkefasthed: 1 tråd uld og 1 tråd silk mohair i glatstrik på p 4,0: 10 x 10 cm = 19 m x 29 rk.
Strikkefastheden skal overholdes. Passer den ikke, må der prøves med grovere eller finere pinde.